JUST BRANDING

news flash !

JUST BRANDING int. får deres navn på døren i Polen

Det danske digitale advertising agency JUST BRANDING int. indgår samarbejde med det polske reklamebureau BrandStorm, og vil således fremover markedsføre sig sammen i Polen som JUST BRANDING int.

“JUST BRANDING int. ser et stort potentiale i det polske marked og efter mange års samarbejde med BrandStorm er det oplagt nu at indgå i et mere fast struktureret samarbejde med en polsk partner under fælles navn” udtaler ejer og CEO, Uffe Just. Selvom der efterhånden er mange polske virksomheder, som oplever succes i Europa, så kniber det ofte for dem at udvikle deres brand internationalt og derfor er det en spændende mulighed for os sammen at forfølge lige præcis den type virksomheder.

Fra 1. maj 2019 opererer begge virksomheder i Polen under navnet JUST BRANDING int., der kombinerer international erfaring med lokal ekspertise. Fusionen giver JUST BRANDING int. værdifuld viden om det polske marked, som kan give en afgørende konkurrencemæssig fordel og samtidig fremme muligheden for at udvikle sig internationalt.

JUST BRANDING int. direktør, Uffe Just udtaler:

Vores forhold til BrandStrom går mange år tilbage. Vi kender hinanden fra en fælles fortid i det international bureaunetværk ICOM, så vi forstår hinanden godt, samtidig med at vi stadig har tætte
internationale relationer, som vi trækker på og samarbejder med til gavn

for vores kunder. BrandStorm har ligesom os stor international erfaring, hvilket gør os i stand til at agere hurtigt og effektivt sammen, og deres lokale kendskab til det Polske marked er naturligvis guld værd, når vi bearbejder potentielle kunder i Polen med internationale ambitioner”.

BrandStorms ejer og administrerende direktør, Pablo Bińkowski tilføjer:

Samarbejdet med JUST BRANDING int. er en milepæl i udviklingen af vores selskab. Vi kombinerer international erfaring med strategisk knowhow og en kreativ tilgang til digital advertising, hvilket i den grad er en mangelvare, hvor 90% af det forbrugerne eksponeres for er fuldkommen ligegyldigt. JUST BRANDING int. i Polen er en oplagt samarbejdspartner for de polske virksomheder, der ønsker at komme ind på udenlandske markeder eller udvikle deres internationale brand yderligere. Dette er en utrolig mulighed for BrandStorm, da vi har store internationale ambitioner. – Ambitioner, som vi vil kunne indfri sammen i JUST BRANDING int. regi”

Luk menu

DON’T MISS A BIG OPPORTUNITY!

Take our Digital Presence test now and get free feedback on your online competencies.